BADNING

I vandreafstand (ca. 30 min) fra huset ligger floden Verdon, hvor der findes en naturlig svømmepøl med det klareste smaragdgrønne vand og et mindre vandfald (en naturlig indbygget vandmaskine). Stedet er skønt for alle aldre og ikke overrendt. Man kan også bade lidt længere væk (30 min bilkørsel) i Lac Sainte Croix, hvor der findes hyggelige laguner, sandstrande, lavt og dybt vand, kano, kajak, vandcykler o.m.m. Herfra kan man sejle ind i kløften, samt svømme eller sejle ind under mindre vandfald. Der ligger også mindre badesteder højere oppe i baglandet, så er man ude at køre, møder man ofte små badesteder.